Vi er glade for at kunne præsentere den nye formand for IK Frem, som nedenfor har skrevet et par ord om sig selv.
Navn: Mikkel Vinther.
29 år, tilflytter til Suldrup i 2024 sammen med min familie.
Vi valgte at flytte til Suldrup, da vi søgte et mindre lokalsamfund uden for Aalborg. Her har vi mulighed for at give vores børn den samme opvækst, som vi selv har haft – i et lokalsamfund hvor fællesskab og nærvær er nøgleord.
I mit professionelle liv er jeg fabriksansvarlig inden for industrien, hvor mit arbejde i store træk handler om ledelse og fremstilling.
Jeg har valgt at gå ind i IK-FREM’s bestyrelse som formand, fordi jeg ser et stort potentiale. Vi har en flot medlemstilslutning samt en sund økonomi. Dette er grundfundamentet for et sundt foreningsliv, hvor vi sammen kan skabe noget større. Jeg håber, at vi over de kommende år i IK-FREM kan få skabt endnu flere tiltag, som tilskynder vores mange medlemmer og i sidste ende skaber værdi for vores lokalsamfund.