Kategoriarkiv: Hovedbestyrelse

Generalforsamling 2017

Generalforsamling 2017

IK Frem Sønderup-Suldrup

 

Der indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 23. marts 2017 kl. 19.00 i Stensbohallens mødelokale.

Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag, herunder forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8. dage før.

Mød op og hør og blive hørt om klubbens virke for 2016, og hvad der sker i 2017.

Med venlig hilsen

Hovedbestyrelsen

 

Hovedsponsor for IK Frem

Dagli’ Brugsen & OK – Årets sponsorcheck 2016

Årets ”check” fra Dagli’ Brugsen Suldrup og OK Benzin overrækkes til IK Frem.

Modtagerne er tre friske gymnaster og formanden fra IK Frem, da der skulle flere personer til at løfte den rekordstore check på hele 18.186,61 kr.

Pigernes navne fra venstre: Marie Lassen, Johanne Lassen og Laura Bastholm Larsen

Bagerst: Erling Trads (Formand IK Frem) og Tanja Carøe, Daglibrugsen.

IK Frem vil gerne sige tak for støtten fra Dagli’ Brugsen og OK samt de 220 personer, der via deres OK-benzin kort bidrager til de mange aktiviteter i IK Frem. Dagli’ Brugsen og OK har naturligvis flere benzinkort liggende, som kan oprettes i forbindelse med arrangementer i Suldrup i løbet af året. Næste mulighed er i forbindelse med Fodboldshowet i Stensbohallen d. 21. januar 2017.

Årets Olfert & Jutlander Banks ungdomspokal 2016

Årets Olfert & Jutlander Banks ungdomspokal blev uddelt i forbindelse med generalforsamlingen d. 10. marts 2016.

Jutlander Banks ungdomspokal uddeles til en ung træner/leder, der har gode evner for tilrettelægning og instruktion af træningen i sin klub – eller ung idrætsudøver, som har udvist sportslige præstationer og kammeratlig optræden. Personen er i aldersgruppen 13- 21 år.

Jutlander Banks ungdomspokal blev tildelt Kristian Søgaard.

TV: Kristian Søgaard og TH: Patrick Tindal Pedersen (Jutlander Bank)
TV: Kristian Søgaard og TH: Patrick Tindal Pedersen (Jutlander Bank)

Af indstillingen fra håndboldafdelingen fremgik der blandt andet følgende:

“Kristian er en ildsjæl, der med sin ro og sit gode humør “smitter” og
inspirerer sine medmennesker. En personlighed, som enhver forening, båret af frivillige kræfter, ville misunde os i IK Frem.”

Årets Olfert uddeles til en leder eller anden person, som har udført et stort uegennyttigt arbejde for klubben.

Årets Olfert blev tildelt John Danielsen

Årets Olferet 2016: John Danielsen 

Årets Olfert 2016: John Danielsen

Af indstillingen fra fodboldafdelingen fremgik der blandt andet følgende:

“I minimum 25 år har han været primus motor for at fodbold banernes linjer stod knivskarpe og altid i vinkel. ”linjerne skal være i orden, alt andet duer ikke”.

Introduktionen til netop kridtningen fik han sammen med hans far og som hans mangeårige ven siger: ”Der gik ikke megen tid så overtog han bare opgaven og løste denne”.

I en årrække var der ansatte i kridtafdelingen og disse folk blev
serviceret med grej, som var gennemgået og klar til brug, der var igen styr over tingene.”

Der skal lyde et KÆMPE tillykke og tak fra hovedbestyrelsen i IK Frem til de to vindere for deres kæmpe indsats i foreningen. Herudover vil hovedbestyrelsen også benytte lejligheden til at sige tak til alle de frivillige i IK Frem, der dagligt bidrager i foreningen.

 

På vegne af hovedbestyrelsen

Ulrik Pedersen, Næstformand

Aktiv Ferie 2016

13934737_1472387672787228_7760782271928975525_n

 ”Aktiv Ferie” er hygge på højt plan

 

 

Fra Mandag til Onsdag i uge 31 har der summet af aktivitet på IK Frems baner i Suldrup. Aktiv Ferie er løbet af stablen i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommune. Arrangementet Aktiv Ferie har det formål at børn i den nuværende 2.-6. klasse skal prøve nogle nye aktiviteter, og samtidig møde nye venner.

I Suldrup har der været 20 børn tilmeldt, som ifølge Rebild Kommune skulle være et af de største hold, og der er flere trænere der har fået tilsagn om at der kan være nye medlemmer på vej ind i klubben.

Et tre dages program har været tætpakket og der har været både sport og leg på programmet. Her kan der blandt andet nævnes ting som Håndbold, Fodbold og Tennis som var de tre afdelinger der har stået bag arrangementet fra IK Frem.

Vejret har for det meste været godt, men når regnen for alvor gjorde sit indtog, var børnene ivrige for at komme i ly og spille kortspil og hygge i skuret.

En samlet evaluering på dagene er at det har været et særdeles vellykket arrangement i IK Frem, med samarbejde og leg i fokus for både børn og voksne.

Ekstraordinær generalforsamling – 31. marts 2016

 

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 31. marts 2016 kl. 19.30 i Stensbohallens Cafeteria.

Dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling er:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg til forretningsudvalget
    1. Valg af formand
    2. Valg af kasserer
    3. Valg af suppleant
  3. Eventuelt

 Hovedbestyrelsen har besluttet at aflyse alt træning i alle afdelinger, og motionscentret er lukket hele torsdagen, i håb om at flest muligt møder op til mødet.

Med venlig hilsen

Hovedbestyrelsen.

jutlander_logo

Indkaldelse til Generalforsamling 2016

ik-frem

Generalforsamling

IK Frem – Sønderup Suldrup Idrætsforening

 

Der indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 10. marts 2015 kl. 19.30 i Stensbohallens mødelokale.

Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag, herunder forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8. dage før.

Mød op og hør og blive hørt om klubbens virke for 2015, og hvad der sker i 2016.

Det skal desuden nævnes at der afholdes afdelingsmøder i de enkelte afdelinger, som følgende:

Fodbold: torsdag d. 11. februar 2016 kl.: 19:30

Håndbold: tirsdag d. 16. februar 2016 kl.: 19:30

Gymnastik: onsdag d. 17. februar 2016 kl.: 19:00

Badminton: onsdag d. 17 februar 2016 kl.: 20:00

Tennis:  torsdag d. 3. marts 2016 kl.: 18:00

Vennerne:  mandag d. 29. februar 2016 kl.: 19:00

Petanque : Afholdes løbende i forbindelse med Petanque aktiviteter

 

Med venlig hilsen

Forretningsudvalget.

 

Hovedsponsor:

Jutlander-Bank-logo